ANT0104 Ultra Wideband Omnidirectional Antenna

Til den praktiske måling af antennedirektivitetskoefficient D definerer vi den fra dimensionen af ​​antennestrålingsstråleområdet.

Direktivitet D er forholdet mellem den maksimale udstrålede effekttæthed P (θ, φ) maks. Til dens middelværdi P (θ, φ) AV på en sfære i fjerntliggende region og er et dimensionsfrit forhold større end eller lig med 1. beregningsformlen er som følger:

Derudover kan direktivitet D beregnes med følgende formel:

D = 4 pi / ω _a

I praksis bruges den logaritmiske beregning af D ofte til at repræsentere den retningsbestemte forstærkning af en antenne:

D = 10 log ⁡ d

Ovenstående direktivitet D kan fortolkes som forholdet mellem kuglen (4π rad²) antennebjælkeområde ω _a. For eksempel, hvis en antenne kun udstråler til det øverste halvkugleformede rum, og dets stråleområde er ω _a = 2π rad², er dens direktivitet:

Hvis logaritmen på begge sider af ovenstående ligning tages, kan antennens retningsbestemmelse i forhold til isotropi opnås. Det skal bemærkes, at denne gevinst kun kan afspejle antennens retningsmønsterstråling i DBI -enhed, da transmissionseffektivitet ikke betragtes som den ideelle gevinst. Beregningsresultaterne er som følger:

3.01 Klasse :: DBI D = 10 Log ⁡ 2 Materiale

Antenneforstærkningsenhederne er DBI og DBD, hvor:

DBI: Er den gevinst opnået ved antennestrålingen i forhold til punktkilden, fordi punktkilden har ω _a = 4π, og den retningsbestemte gevinst er 0db;

DBD: er forstærkningen af ​​antennestråling i forhold til halvbølgedipolantenne;

Konverteringsformlen mellem DBI og DBD er:

2.15 Klasse :: DBI 0 DBD -materiale